København-baseret & virtuel

Digital Konsulent

Freelance konsulent & virtuel assistent, hjælper med optimering af processer og brugeroplevelser.

freelance digital konsulent

Hvem er jeg?

Hej, jeg hedder Johanne. Jeg hjælper med alt fra at optimere interne processer til at forbedre brugeroplevelsen i IT-systemer som ServiceNow.

Uanset om I har brug for hjælp til kortvarige opgaver eller løbende støtte, kan vi sammen lægge en plan der passer til jeres behov.

jeres digitale projekt

Min ekspertise

Procesoptimering

Jeg elsker at få ting til at køre bedre. Med erfaring fra roller som IT Service Manager og Process Manager optimerer og kortlægger jeg processer – ofte med ITIL-frameworket som grundlag. Jeg arbejder både med at skabe procesoptimeringer, mapping og dokumentation af processer. 

User & Employee Ex

Skal I implementere nyt selv-service system? Måske til håndtering af interne requests, fejlmeldinger eller videndeling? Jeg kan hjælpe med at optimere brugeroplevelsen, så vi støtter op om en god modtagelse blandt medarbejderne. Med erfaring i bl.a. ServiceNow og Sharepoint kan jeg hjælpe med at holde fokus på at gøre systemet intuitivt og brugervenligt.

Knowledge Systems

Når viden bliver en ressource, alle kan tilgå, bliver arbejdsflowet både smidigere og stærkere, og onboarding af nye medarbejdere bliver hurtigere. Jeg tror på, at videndeling skal være let og føles naturligt, og jeg kan hjælpe med at skabe de rette rammer i jeres afdeling.

l

UI Design

Godt design er usynligt. Jeg designer brugergrænseflader, der både er smukke og funktionelle, og med udgangspunkt i virksomhedens visuelle udtryk. Jeg arbejder både med Figma, med Adobe XD og jeg har erfaring med basal webudvikling i html, CSS og JavaScript.

UX Design

For at sikre, at designet faktisk møder brugernes behov, benytter jeg prototyping og test. Gennem interviews, surveys og observationer kommer vi tættere på brugernes adfærd og oplevelser. På den måde kan vi præcist identificere deres pain points og præferencer og skabe designløsninger, der løser de rigtige udfordringer for brugerne.

Design Thinking

Med Design Thinking går vi fra idé til løsning på en struktureret, men kreativ måde. Her sætter vi brugeren i centrum og tager tværfaglige inputs med på rejsen. På den måde udvikler vi løsninger, der ikke bare ser godt ud, men også løser virkelige problemer og skaber værdi.

ux & employee experience

UX eller EX?

Hvad er egentlig op og ned, når vi snakker om hhv. UX og EX?

Jo altså, i UX fokuserer vi på at skabe intuitive og brugervenlige systemer. Det handler om at designe løsninger, der gør det nemt for medarbejdere at navigere og finde den information, de har brug for. En god UX kan reducere frustration og spare tid, hvilket i sidste ende øger produktiviteten.

Medarbejderoplevelsen (EX) er lige så vigtig. Et selvbetjeningssystem, der er godt designet, kan fremme engagement og tilfredshed blandt medarbejderne. Når systemet understøtter en positiv arbejdsoplevelse, er det mere sandsynligt, at medarbejderne vil tage det i brug og få det maksimale ud af det.

At forstå og prioritere både UX og EX er afgørende for at sikre, at et nyt system bliver godt modtaget og effektivt anvendt i organisationen.

visuelt design

Portfolio