København-baseret & virtuel
Digital Konsulent
Freelance konsulent & virtuel assistent, hjælper med optimering af processer og brugeroplevelser.
freelance digital konsulent
Hvem er jeg?
Hej, jeg hedder Johanne. Jeg hjælper jeres virksomhed med at designe digitale løsninger, optimere processer og forbedre brugeroplevelser.
Uanset om I har brug for hjælp til kortvarige opgaver eller løbende støtte, kan vi sammen lægge en plan der passer til jeres behov.
jeres digitale projekt
Min ekspertise
Process Management
Jeg elsker at få ting til at køre bedre. Med erfaring fra roller som IT Service Manager og Process Manager optimerer og kortlægger jeg processer – ofte med ITIL-frameworket som grundlag. Jeg arbejder både med at skabe procesoptimeringer, mapping og dokumentation af processer.
Knowledge Management
Når viden bliver en ressource, alle kan tilgå, bliver arbejdsflowet smidigere, og onboarding af nye medarbejdere bliver nemmere. Jeg tror på, at videndeling skal være let og føles naturligt, og jeg kan hjælpe med at skabe de rette rammer i jeres afdeling.
UI Design
Godt design er usynligt. Jeg designer brugergrænseflader, der både er smukke og funktionelle, og med udgangspunkt i virksomhedens visuelle udtryk. Jeg arbejder både med Figma, med Adobe XD og jeg har erfaring med basal webudvikling i html, CSS og JavaScript.
UX Design
For at sikre, at designet faktisk møder brugernes behov, benytter jeg prototyping og test. Gennem interviews, surveys og observationer kommer vi tættere på brugernes adfærd og oplevelser. På den måde kan vi præcist identificere deres pain points og præferencer og skabe designløsninger, der løser de rigtige udfordringer for brugerne.
ServiceNow
Product Design
ITIL
Sharepoint
Figma
Design Thinking
ux & employee experience
UX eller EX?
Hvad er egentlig op og ned, når vi snakker om hhv. UX og EX?
Jo altså, i UX fokuserer vi på at skabe intuitive og brugervenlige systemer. Det handler om at designe løsninger, der gør det nemt for medarbejdere at navigere og finde den information, de har brug for. En god UX kan reducere frustration og spare tid, hvilket i sidste ende øger produktiviteten.
Medarbejderoplevelsen (EX) er lige så vigtig. Et selvbetjeningssystem, der er godt designet, kan fremme engagement og tilfredshed blandt medarbejderne. Når systemet understøtter en positiv arbejdsoplevelse, er det mere sandsynligt, at medarbejderne vil tage det i brug og få det maksimale ud af det.
At forstå og prioritere både UX og EX er afgørende for at sikre, at et nyt system bliver godt modtaget og effektivt anvendt i organisationen.
visuelt design
Portfolio